7. december 2016

Historien om Klaus Garde Nielsen

I det følgende kan du læse om mit liv som Klaus Garde Nielsen. Jeg er vokset op i Nordjylland hos en adoptivfamilie, der tog sig kærligt af mig.
I dag er jeg en selvstændig forretningsmand, der skaber resultater i både ind- og udland.

klaus garde nielsen

Klaus Garde Nielsen

Min barndom i det nordjyske
Undertegnede, Klaus Garde Nielsen, er født i Odense i 1964, og blev i 1965 adopteret af et nordjysk ægtepar der drev en murermesterforretning i Farsø. Mine adoptivforældre overtog den murerforretning som min far var udlært i samme år som de adopterede mig, nemlig i 1965. Der var allerede i midten af tresserne og i halvfjerdserne godt gang i byggeriet, så det var en travl familie, med en hektisk og spændende hverdag som jeg blev indlemmet i dengang.

Jeg var ikke mere end 2-3 år da jeg begyndte at køre med min far rundt til forskellige byggepladser, hvor min fars firma havde folk i gang med byggeri. Det var en aktiv og velfungerende familie, som tog sig kærligt af mig. Min mor var medhjælpende hustru i forretningen og lavede alt forefaldende arbejde som kontorarbejde, og talrige mangeartede opgaver som kun hun mestrede det. Faktisk var min mor ikke bleg for at give en hånd med på byggepladsen, hvis der var brug for det, ved f.eks.at stå ved en blandemaskine. Min far drev murerforretningen indtil begyndelsen af firserne, hvor han desværre blev kræftsyg og afgik ved døden i 1985, efter en hård kamp med kræften.

Min mor boede i mange år i en boligforeningslejlighed i Skovbakke Alle i Farsø. Min fars firma havde i sin tid murerentreprisen på alle disse lejligheder i 1972/1973, og jeg var tilstede sammen med min far på denne relativt store byggeplads en del gange mens byggeriet stod på. Jeg husker særligt at jeg var meget imponeret af de store byggekraner som min fars firma havde købt til lejligheden.

I de sidste 7 år har min mor, der i dag er 88 år gammel, boet på et plejehjem i Farsø, som min fars murerfirma i sin tid har udført murerarbejdet på. Man kan på en måde sige at ringen er sluttet. På den anden side af gaden ligger Farsø Sygehus som min fars firma også har medvirket til tilblivelsen af.

Jeg har boet i Farsø i Himmerland fra 1965 til 1987. Jeg gik i skole på Farsø Skole til og med 10 klasse, hvorefter jeg fortsatte min uddannelse på Handelsskolen i nabobyen Års. Efter handelsskolen kom jeg i lære hos en købmand, som senere blev min gode ven. Cirka halvvejs i min læretid blev vi enige om min i fritiden drevne virksomhed, umuligt kunne forenes med en stilling som lærling i en købmandsbutik. Jeg havde ganske enkelt for travlt til begge dele. Valget var enkelt og skete med fuld opbakning fra min læremester, der i øvrigt engageret fulgte med i min gøren og laden. Desværre blev han også kræftsyg i lighed med min egen far. Jeg husker jeg besøgte ham på sygehuset i Farsø, ved siden af min egen bolig.

Jeg er på ingen måde i tvivl om at den gode opvækst jeg fik i en foretagsom og til tider hektisk håndværkerfamilie, har haft afgørende betydning, for min egen lyst til at drive virksomheder og forretning, som jeg havde allerede i 11-12 års alderen.

Forretningsmanden Klaus Garde Nielsen
Jeg kom selv tidligt i gang med lidt business omkring 1o års alderen, hvor jeg begyndte at handle med frimærker og tegneseriehæfter som f.eks. Anders And. Jeg begyndte at importere sportstøj og fodboldsouvenirs fra England sidst i 70erne. I 1982 blev jeg 18 år, og tog samtidig hul på salg og udlejning af tv og videomaskiner, og andre relaterede produkter. Jeg startede dette firma fra bopælen, men snart blev aktiviteterne flyttet til en mindre butik, der lidt senere blev opgraderet til en væsentligt større butik.

I 1985 købte jeg en ejendom i Farsø der kunne huse både butik og bolig af en kreditforening efter en tvangsauktion, relativt billigt. Den villa jeg havde købt var faktisk et af byens bedre huse, som tidligere har været bolig for sygehusets overlæge. Jeg husker at 1. sal der var opdelt i 2 lejemål kunne udlejes så min egen husleje for 300m2 bolig og butik var relativt lille.

Jeg havde nu fuld gang i en driftig radioforretning i Farsø, og der var vist mere end en kollega i branchen, der var lidt bange for den hårde konkurrence fra min virksomhed. Jeg oplevede i hvert fald at få dårlige indkøbsvilkår fra mine danske leverandører i radiobranchen. Dengang var der ingen parallelimport af betydning.

Jeg er ikke i stand til at bevise det, men jeg er sikker på at årsagen til de dårlige indkøbsvilkår var uvedkommende pression fra de kollegaer jeg var i færd med at udkonkurrere. Så mit modtræk var relativt enkel, parallelimport af gode mærkevarer fra Tyskland og Holland i stedet, men til en langt lavere indkøbspris. Mit forretningsopland rakte meget langt og inkluderede også Aalborg og omegn. Faktisk kunne man ringe til os og få et lån via vor finansieringspartner og få varerne leveret samme dag. Dengang udlejede vi også mange tv og videomaskiner. Vi havde en finansieringsordning, hvor vi kunne diskontere de indgåede kontrakter. Risikoen for manglende betaling, og risikoen for fald i værdien af de udlejede apparater, skulle vise sig at være helt reel og aktuel. Dette skyldtes at der dengang dels var punktafgifter på f.eks. kr. 1875 på en videomaskiner, samt at både tv og videomaskiner faldt drastisk i pris grundet den teknologiske udvikling.

Klaus Garde Nielsen og ejendomshandel
Det hele endte med at jeg i 1986 gik personligt konkurs, da det væltede ind med misligholdte kontrakter, da jeg desværre ikke kunne honorere mine betalingsforpligtelser efterhånden som de forfaldt. Konkursboet satte den flotte ejendom jeg havde købt på tvangsauktion. Jeg tænkte at jeg hellere måtte redde hvad reddes kan og fik stablet et selskab på benene der endte med at købe ejendommen på tvangsauktionen. Jeg solgte som selskabets direktør ejendommen videre til et byggefirma, der kunne se en forretningside i det af mig udarbejdede projekt med rækkehuse i villaens store have.

Ejendomsselskabet som jeg etablerede i 1986 købte efter salget af villaen i Farsø en anden investeringsejendom i Bække ved Vejen. Selskabet nåede imidlertid ikke at eje denne ejendom særligt længe, inden den nedbrændte til grunden, med en stor
forsikringserstatning til følge.

Nu var jeg godt i gang med ejendomshandel, lidt ved et tilfælde. Ejendomshandlerne medførte at ejendomsselskabet havde en ret god likviditet og mulighed for at lave handler hvis jeg lystede. Problemet var blot at ejendomsmarkedet, som følge af en meget høj realkreditrente på 12% var gået helt i stå. Eller med andre ord det var let at købe billigt, men så godt som umuligt at sælge igen. Men som alle andre mennesker skal man jo have en indtægt at leve af, så jeg tænkte at jeg måtte finde en lille nicheforretning så jeg kunne lave lidt “bread and butter money” indtil ejendomsmarkedet vendte igen.

Klaus Garde Nielsen – virksomhed i eget navn
Herefter etablerede jeg KGN Consult der fra starten har beskæftiget sig med virksomhedsrådgivning, samt selskabsstiftelse i ind- og udland.
Dengang jeg startede KGN Consult var jeg bosiddende i Kolding, men i 1999 flyttede jeg og min virksomhed til Århus, eller nærmere betegnet ejendommen Lille Torv 2.

Lille Torv 2, 8000 Aarhus C

Lille Torv 2, 8000 Aarhus C.

Lille Torv 2 er et meget attraktivt palæ i byens centrum ved Store Torv og Domkirken. Lille Torv 2 palæet er nu i sin helhed ombyggget som domicilejendom for Illums Bolighus i Århus. Jeg boede på Lille Torv til slutningen af 2001. Mens jeg boede på Lille Torv 2, nærmere betegnet i år 2000, købte jeg ejendomsselskaberne Vejle Finans 1-5 ApS af Svend Ove Jensen fra Vejle for en ganske billig penge, syntes jeg indledningsvist. Men det skulle vise sig at sælgeren havde alt andet end reelle hensigter med salget.

Selskaberne ejede ejendomme og værdipapirer for ca. 45 millioner kroner bl.a. 3 store udlejningsejendomme som jeg frasolgte for ca. 27 millioner kroner. Hertil kom en del ejerlejligheder i Vejle samt et værdipapirdepot der var delvist belånt i Danske Bank. Der var ca. 80 udlejede boliger i selskaberne, og da disse boliger, sammen med den anden portefølje af ejendomme som jeg havde på daværende tidspunkt, ville blive for stor en mundfuld at administrere selv, lavede jeg en administrationsaftale med sælgerens administrationsselskab. Det skulle jeg imidlertid ikke have gjort. Årsagen er at da advokaten afregnede provenuerne for salget af de 3 ejendomme modtog jeg 3 checks på ca. 14 millioner kroner.

Jeg skrev bag på checkene som selskabets direktør og bad administrator indsætte dem på selskabernes konti i Danske Bank. Problemet var bare at det gjorde han ikke. I stedet rejste han til Luxembourg og indsatte pengene på konti tilhørende ham selv og hans ægtefælle. Han blev senere under en straffesag idømt 2 års fængsel for mandatsvig af særlig grov beskaffenhed. Jeg var anklagemyndighedens hovedvidne under sagen. Under straffesagens behandling i Landsretten returnerede han beløbet til selskabernes konkursboer, hvorved de blev solvente med et betydeligt millionbeløb. Kurator Kammeradvokaten beregnede sig dog over 5 millioner i kuratorsalær. Den domfældte blev senere dømt til at betale et stort millionbeløb i renter til selskaberne, idet han havde “lånt” pengene i over 6 år. Kammeradvokaten var så “flink” at indsætte sig selv som likvidator i selskaberne. Likvidationerne verserer stadig og jeg har ikke set en krone til dato. Jeg har spurgt Kammeradvokaten om status, men har fået det svar at de ikke vil oplyse noget som helst. Hvis alle aktiver er medgået til omkostninger er ca. 10-15 millioner kroner forsvundet ud i den blå luft, til dækning af Kammeradvokatens salærer i sagen.

Der kom gang i forretningen
I 2001 købte jeg ejendommen Hobrovej 60, i Aalborg, der var en større velbeliggende villa der skulle renoveres. Jeg deltog selv i renoveringen i Aalborg, og boede der under byggeriet, men beholdt kontor i ejendommen Lille Torv 2 til slutningen af 2002. I december 2002 hvor jeg erhvervede villaen Grumstolsvej 14, i Højbjerg, der tjente som bolig og kontor indtil 2007. Villaen på Grumstolsvej 14 blev lige inden finanskrisen startede solgt videre med en større millionavance til følge.

I 2002 blev jeg kontaktet af Danmarks Radios dokumentarafdeling, der var ved at lave et program om skattely og bankkonti i bl.a. Schweiz og Luxembourg. DR rådførte sig med mig i programmets research af gode historier. En af historierne var at den ultimative ejer af Hotel D’Angleterre, var en skattefri fond, kontrolleret af et dansk ægtepar der boede i udlandet. Jeg medvirkede selv i programmet i en del sekvenser, og DR var så flinke at vise min hjemmeside i nærbillede på tv adskillige gange i programmet, hvilket gav ca. 45000 gæster på hjemmesiden den dag programmet blev sendt. Programmet var en fantastisk reklame for undertegnede Klaus Garde Nielsen og min virksomhed KGN Consult. Min omsætning og indtjening blev mangedoblet i 2003 og i mange år senere. Med et slag var jeg pludselig kendt af Skat og mange i offentligheden.

Klaus Garde Nielsen indtager London

London

I 2004 medførte det stigende salg i KGN Consult at jeg etablerede kontor i Fleet Street, i det område af london der omtales som “City of London”, eller populært sagt i finansdistriktet. Jeg ansatte en i England boende dansker som leder af kontoret i London, men det var ikke helt uproblematisk, idet han ikke kunne kende forskel på firmaets penge og sine egne. Enden på det hele var at jeg måtte tager over og bortvise ham og tage nøglerne til kontoret og firmabilen fra ham. Et år senere flyttede jeg kontoret til Endeavour House, der ligger i Stansted Lufthavnen, nord for London. Denne beliggenhed skulle vise sig at være meget praktisk da mange af firmaets kunder kom flyvende fra udlandet til Stansted. Der var således nu muligt at flyve til England og holde møde på mit kontor der og hjem igen senere på dagen. I 2007 flyttede jeg privat til England, i byen Braintree i Essex, ca. 15 km fra kontoret. 1 2017 er kontoret ligeledes flyttet til Braintree i Essex.

Dette er historien om mig, Klaus Garde Nielsen. Du er velkommen til at læse mere på denne side eller følge mig på de sociale medier.

Med venlig hilsen
Klaus Garde Nielsen